Definition, beviser, praktiske eksempler og den islamiske retslige vurdering
Definition af delvis efterlevelse (at tage noget og forkaste noget andet)
Sprogligt: “Teb‘id” betyder at tage en del af noget og efterlade en anden del.
I religiøs kontekst: At følge nogle af religionens bud bevidst, men tilsidesætte andre – på trods af at alle er bindende påbud fra Gud.
Det indebærer, at en person praktiserer én dimension af religionen, men ignorerer en anden, eller vælger det, der passer til hans/hendes ønsker, og lader være med at følge det, der er tungere eller mere krævende.
Koranens fordømmelse af delvis efterlevelse
Koranen advarer skarpt mod denne praksis og beskriver, at tidligere folk – såsom Bani Israʾil – blev straffet for samme holdning:
“Tror I på en del af Skriften og fornægter en anden del?” (al-Baqara, 2:85)
“Tag ikke Guds åbenbaringer som en spøg.” (al-Baqara, 2:231)
Essens: Islam kan ikke reduceres til en “buffet”, hvor mennesket vælger, hvad der passer det. Religionen udgør en helhed, som ikke kan fragmenteres.
Ahl al-Bayts (fred være med dem) udsagn
Advarsel mod at tage religionen ud fra begær
Imam al-Sadiq (a):
“Gør ikke Guds religion til en leg, for den, der gør Guds religion til en leg, tager imod en del af den og vender sig bort fra en anden del.” (al-Kāfī, bind 2, s. 402).
Pligten til at tage hele religionen
Imam ʿAlī (a):
“Religionen er én – tag den som helhed, og følg ikke jeres begær, for da vil I vildledes fra Guds vej.” (Nahj al-Balāgha, prædiken 110).
Praktiske eksempler på delvis efterlevelse
Bøn uden faste: En person beder alle sine daglige bønner, men faster ikke i Ramadan, selv om han/hun kan.
Sandfærdighed uden at overholde tillid: En person taler altid sandt, men bryder tillidsforhold i handel.
Ritualer uden sociale rettigheder: Man udfører bøn, faste og pilgrimsfærd, men undertrykker naboer eller afbryder familiebånd.
At tage de lette bud og forkaste de svære: Fx en kvinde, der beder og giver almisse, men nægter at bære hijab, fordi hun ikke “er overbevist”.
Dette sidste eksempel anses for en af de tydeligste former for delvis efterlevelse, da det betyder, at man gør egne følelser til en målestok over Guds bud.
Islamisk respons
Fra Koranen
Påbuddet om hijab:
“Sig til de troende kvinder, at de skal sænke deres blik og vogte deres dyd, og at de ikke skal fremvise deres prydelse undtagen det, der er åbenbart, og de skal trække deres slør over deres barm.” (al-Nūr, 24:31)
Advarsel mod fragmenteret tro:
“Tror I på en del af Skriften og fornægter en anden del?” (al-Baqara, 2:85)
Fra Ahl al-Bayts traditioner
Imam al-Sadiq (a): “Gør ikke Guds religion til en leg …” (al-Kāfī, 2:402)
Imam ʿAlī (a): “Religionen er én …” (Nahj al-Balāgha, prædiken 110)
Imam al-Kāzim (a) til Hishām: “Vær ikke blandt dem, der taler smukt men handler imod deres ord, for Gud har sagt: ‘Det er en stor forargelse hos Gud, at I siger, hvad I ikke gør.’” (al-Kāfī, 2:336)
Den retslige vurdering (ḥukm)
At nægte hijabens pligt (eller et andet klart bud): Dette er kufr (fornægtelse), da det er en afvisning af et fastslået bud i Koran og Sunna.
At acceptere pligten men tilsidesætte den pga. dovenskab eller begær: Dette er en stor synd (fisq) og falder under Guds strenge advarsel.
At efterlade en pligt pga. uvidenhed eller glemsel: Det er ikke samme grad af synd, men forpligter til at lære og handle korrekt.
Konklusion
Delvis efterlevelse af religionen – som Ahl al-Bayt (a) forklarer – er et tegn på svag tro og på at følge begær i stedet for Gud. Religionen er en helhed, og Gud accepterer ikke, at Hans tjener følger nogle bud og tilsidesætter andre.
Koranen opsummerer det således:
“I, som tror, tråd ind i islām fuldt ud.” (al-Baqara, 2:208)
Kilder
al-Kāfī, al-Kulaynī, bind 2, kap. “Innovation og meningsdannelse”
Nahj al-Balāgha, prædiken 110
al-Mīzān, al-Ṭabāṭabāʾī, fortolkning af al-Baqara 2:85
Biḥār al-Anwār, bind 69, kap. “Pligten til at følge hele shariʿaen”
