Den sande natur af paradisets nydelse i Ahl al-Bayts teologi<\/title>\n\n<style>\n body {\n font-family: \"Georgia\", \"Times New Roman\", serif;\n background: #f5f7f8;\n color: #212121;\n margin: 0;\n padding: 0;\n line-height: 1.9;\n font-size: 20px;\n text-align: left;\n }\n\n .page {\n max-width: 950px;\n margin: 40px auto;\n background: #ffffff;\n padding: 30px 40px;\n border-radius: 14px;\n border: 1px solid #d0d7dd;\n box-shadow: 0px 3px 10px rgba(0,0,0,0.05);\n }\n\n h1 {\n text-align: center;\n color: #0a3d2e;\n font-size: 30px;\n margin-bottom: 0;\n }\n\n .bismillah {\n text-align: center;\n margin: 12px 0 10px 0;\n font-size: 22px;\n color: #388e3c;\n font-weight: bold;\n }\n\n .author {\n text-align: center;\n font-size: 16px;\n color: #555;\n margin-bottom: 25px;\n }\n\n h2 {\n color: #0d47a1;\n margin-top: 40px;\n border-left: 6px solid #0d47a1;\n padding-left: 12px;\n font-size: 24px;\n }\n\n h3 {\n color: #1565c0;\n margin-top: 25px;\n font-size: 22px;\n }\n\n .intro {\n background: #e8f3e8;\n padding: 18px;\n border-left: 5px solid #388e3c;\n border-radius: 12px;\n margin-bottom: 25px;\n }\n\n .box {\n background: #f9fcff;\n border-left: 5px solid #0d47a1;\n padding: 16px 20px;\n border-radius: 12px;\n margin: 18px 0;\n }\n\n blockquote {\n background: #f3f8ff;\n border-left: 4px solid #0277bd;\n margin: 14px 0;\n padding: 12px 16px;\n border-radius: 12px;\n font-size: 19px;\n color: #0d47a1;\n }\n\n .qa {\n background: #fffdf7;\n border-left: 5px solid #d4a017;\n padding: 16px;\n border-radius: 12px;\n margin: 20px 0;\n }\n\n .qa-q {\n font-weight: bold;\n color: #a05a00;\n margin-bottom: 6px;\n }\n\n .sources {\n background: #eef7ee;\n border-left: 5px solid #2e7d32;\n padding: 18px;\n border-radius: 12px;\n margin-top: 40px;\n }\n\n ul {\n padding-left: 30px;\n }\n\n .share-box {\n margin-top: 25px;\n margin-bottom: 15px;\n padding: 14px 16px;\n background: #f5fbff;\n border-radius: 12px;\n border-left: 4px solid #1565c0;\n }\n\n .share-title {\n font-size: 18px;\n margin-bottom: 10px;\n color: #0d47a1;\n font-weight: bold;\n }\n\n .share-links a {\n display: inline-block;\n margin: 4px 6px;\n padding: 6px 10px;\n border-radius: 20px;\n text-decoration: none;\n font-size: 15px;\n color: #fff;\n }\n\n .btn-fb { background: #1877f2; }\n .btn-x { background: #000000; }\n .btn-wa { background: #25d366; }\n .btn-tg { background: #0088cc; }\n\n @media (max-width: 768px) {\n body { font-size: 18px; }\n h1 { font-size: 26px; }\n h2 { font-size: 21px; }\n h3 { font-size: 19px; }\n .page { padding: 25px; }\n }\n<\/style>\n<\/head>\n\n<body>\n<div class=\"page\">\n\n<h1>Den sande natur af paradisets nydelse i Ahl al-Bayts teologi<\/h1>\n<div class=\"bismillah\">I Guds, den N\u00e5diges, den Barmhjertiges navn<\/div>\n<div class=\"author\">\nUdarbejdet af: <strong>ingeni\u00f8r Mustafa Kamel Al-Shareef<\/strong> \u2013 Al-Mustafa Islamisk Netv\u00e6rk i Danmark\n<\/div>\n\n<div class=\"share-box\">\n <div class=\"share-title\">Del artiklen p\u00e5 sociale medier:<\/div>\n <div class=\"share-links\">\n <a class=\"btn-fb\"\n href=\"https:\/\/www.facebook.com\/sharer\/sharer.php?u=https:\/almustafa.dk\/313\/index.php\/2025\/11\/30\/1389\/\"\n target=\"_blank\" rel=\"noopener noreferrer\">Facebook<\/a>\n <a class=\"btn-x\"\n href=\"https:\/\/twitter.com\/intent\/tweet?url=https:\/\/almustafa.dk\/313\/index.php\/2025\/11\/30\/1389\/&text=Den%20sande%20natur%20af%20paradisets%20nydelse%20i%20Ahl%20al-Bayts%20teologi\"\n target=\"_blank\" rel=\"noopener noreferrer\">X (Twitter)<\/a>\n <a class=\"btn-wa\"\n href=\"https:\/\/api.whatsapp.com\/send?text=Den%20sande%20natur%20af%20paradisets%20nydelse%20i%20Ahl%20al-Bayts%20teologi%20-%20https:\/\/almustafa.dk\/313\/index.php\/2025\/11\/30\/1389\/\"\n target=\"_blank\" rel=\"noopener noreferrer\">WhatsApp<\/a>\n <a class=\"btn-tg\"\n href=\"https:\/\/t.me\/share\/url?url=https:\/\/almustafa.dk\/313\/index.php\/2025\/11\/30\/1389\/&text=Den%20sande%20natur%20af%20paradisets%20nydelse%20i%20Ahl%20al-Bayts%20teologi\"\n target=\"_blank\" rel=\"noopener noreferrer\">Telegram<\/a>\n <\/div>\n<\/div>\n\n<div class=\"intro\">\n<p>\nMange stiller sp\u00f8rgsm\u00e5let: Hvorfor beskriver den oph\u00f8jede Gud Paradis med <em>\u1e25\u016br al-\u02bfayn<\/em>, floder, vin, honning og m\u00e6lk? \nEr denne tale kun rettet mod menneskets drifter? Hvad er visdommen bag, at der n\u00e6vnes vin i Paradis, n\u00e5r vin i denne verden er forbudt p\u00e5 grund af sin skadevirkning? \nOg er paradisisk nydelse forbeholdt m\u00e6nd, mens kvinder st\u00e5r udenfor?\n<\/p>\n<p>\nDenne artikel s\u00f8ger \u2013 i et sprog, der b\u00e5de er let tilg\u00e6ngeligt og teologisk dybt \u2013 at besvare disse sp\u00f8rgsm\u00e5l ud fra Ahl al-Bayts l\u00e6re med eksempler, der er lette at relatere til. Artiklen henvender sig til:\n<\/p>\n<ul>\n <li>den, der \u00f8nsker et enkelt svar, som giver hjertet ro,<\/li>\n <li>den, der elsker intellektuel og filosofisk refleksion,<\/li>\n <li>og den, der vil forst\u00e5, hvordan islam forener tekst, \u00e5nd og fornuft.<\/li>\n<\/ul>\n<\/div>\n\n<h2>1 \u2013 Den gyldne hovedregel hos Ahl al-Bayt: Gud taler til mennesker efter deres forstand<\/h2>\n\n<div class=\"box\">\n<p>Al-Kulayn\u012b overleverer fra imam al-\u1e62\u0101diq (fred v\u00e6re med ham):<\/p>\n<blockquote>\u201cGud talte kun til sine tjenere i overensstemmelse med, hvad deres forstand kunne rumme.\u201d<\/blockquote>\n<p>\nDenne s\u00e6tning sammenfatter en hel metode til at forst\u00e5 Koranen. \nMennesket lever i en materiel verden; det m\u00e6rker varme og kulde, sult og m\u00e6thed, tr\u00e6thed og hvile. \nHvis Gud fra begyndelsen kun talte til mennesket om <strong>lysmanifestationer<\/strong>, <strong>ontologiske grader<\/strong> og <strong>sj\u00e6lelige visioner<\/strong> i rent abstrakte termer, ville de fleste slet ikke forst\u00e5 \u2013 og m\u00e5ske slet ikke f\u00f8le sig draget.\n<\/p>\n<p>\nAf Guds barmhjertighed taler Han derfor til mennesket med billeder, det kender:\n<\/p>\n<ul>\n <li>den fattige, der l\u00e6nges efter et trygt hjem,<\/li>\n <li>den t\u00f8rstige, der forestiller sig rindende, k\u00f8ligt vand,<\/li>\n <li>den sultne, der dr\u00f8mmer om rigelig f\u00f8de uden oph\u00f8r,<\/li>\n <li>den f\u00f8lelsesm\u00e6ssigt ensomme, der h\u00e5ber p\u00e5 en k\u00e6rlig \u00e6gtef\u00e6lle.<\/li>\n<\/ul>\n<p>\nTil dem siger Gud: I Paradis finder I <strong>alt dette<\/strong> \u2013 men ikke p\u00e5 den mangelfulde m\u00e5de, I kender fra denne verden, men i fuldkommen form uden nogen brist. \nDe sanselige beskrivelser er derfor en <strong>spr\u00e5klig bro<\/strong>, der leder sindet mod en h\u00f8jere virkelighed, som ikke let kan omfavnes af begreber.\n<\/p>\n<\/div>\n\n<h2>2 \u2013 Paradisisk nydelse: ikke dyrisk lyst, men eksistentielt fuldkommenhed<\/h2>\n\n<p>\nImam \u02bfAl\u012b (fred v\u00e6re med ham) giver en afg\u00f8rende definition af bel\u00f8nningen:\n<\/p>\n<blockquote>\n\u201cGuds bel\u00f8nning i Paradis er ikke mave- og k\u00f8nslyst, \nmen tjeneren oph\u00f8jes i Paradis i forhold til sin forstands niveau.\u201d\n<\/blockquote>\n\n<p>\nDenne formulering retter sig mod forestillingen om Paradis som en \u201cstor restaurant\u201d eller et \u201csted for ren kropslig nydelse\u201d. \nImamen forbinder derimod:\n<\/p>\n<ul>\n <li><strong>den forstand<\/strong>, mennesket udvikler i denne verden,<\/li>\n <li>med <strong>den grad<\/strong>, det opn\u00e5r i Paradis.<\/li>\n<\/ul>\n<p>\nDen, der bruger sin fornuft og sit hjerte til at erkende Gud, tjene mennesker og rense sj\u00e6len, vil f\u00e5 en st\u00f8rre andel af lys, indsigt og n\u00e6rhed hos Gud.\n<\/p>\n\n<h3>Et enkelt eksempel<\/h3>\n<p>\nForestil dig et lille barn, som man siger til: \u201cDer findes et universitet med forskning, opfindelser, kemi og fysik.\u201d \nBarnet vil svare: \u201cJeg forst\u00e5r ikke.\u201d Men hvis man giver det et stykke leget\u00f8j, bliver det glad. \nDen voksne gl\u00e6der sig over viden; barnet gl\u00e6der sig over leget\u00f8jet.\n<\/p>\n<p>\nI Paradis findes:\n<\/p>\n<ul>\n <li>en nydelse, som de fleste mennesker umiddelbart forst\u00e5r (mad, drikke, \u00e6gteskab \u2026),<\/li>\n <li>og en langt h\u00f8jere nydelse for erkendelsens folk (n\u00e6rhed, velbehag, lys, guddommelig \u00e5benhed).<\/li>\n<\/ul>\n<p>\nDet, Gud har beredt, er s\u00e5ledes langt st\u00f8rre end det, der kan indfanges i \u00e9t enkelt sanseligt billede.\n<\/p>\n\n<h2>3 \u2013 \u1e24\u016br al-\u02bfayn i Ahl al-Bayts t\u00e6nkning: fra billede til betydning<\/h2>\n\n<div class=\"box\">\n<p>Ibn Shahr\u0101sh\u016bb beretter fra imam Zayn al-\u02bf\u0100bid\u012bn (fred v\u00e6re med ham), at han beskrev Paradisfolk s\u00e5dan:<\/p>\n<blockquote>\n\u201cParadismenneskene nyder ikke kvinderne som tom underholdning, \nmen fordi de er blevet begunstiget med sj\u00e6lens fuldkommenhed.\u201d\n<\/blockquote>\n<p>\nDenne beretning s\u00e6tter en klar gr\u00e6nse for misforst\u00e5elsen: \nForm\u00e5let med Paradis er ikke seksuel leg \u2013 Gud forbyde det. Det, der fremtr\u00e6der i form af <em>\u1e25\u016br<\/em>, er snarere et <strong>udtryk for sj\u00e6lens lykke og fuldst\u00e6ndige indre ro<\/strong>.\n<\/p>\n<\/div>\n\n<h3>Er \u1e25\u016br v\u00e6sener af samme art som jordiske kvinder?<\/h3>\n<p>\nBeretninger fra Ahl al-Bayt peger p\u00e5, at \u1e25\u016br er lysv\u00e6sener, som viser sig i en skikkelse, Paradisfolk kan genkende, men deres virkelighed er ikke k\u00f8d og blod af denne verden; den er <strong>lys og \u00e6re<\/strong>.\n<\/p>\n\n<h3>Hvad er den troende kvindes andel? Er nydelsen kun for m\u00e6nd?<\/h3>\n<p>\nImam al-\u1e62\u0101diq blev spurgt om kvindernes andel i Paradis og svarede:\n<\/p>\n<blockquote>\n\u201cDe (kvinderne) f\u00e5r d\u00e9r, hvad de \u00f8nsker.\u201d\n<\/blockquote>\n<p>\nDette harmonerer med Koranens udsagn: \n<strong>\u201cDe har d\u00e9r alt, hvad de \u00f8nsker.\u201d<\/strong> \nDer er alts\u00e5 ingen forskel i selve princippet om nydelse mellem mand og kvinde, men:\n<\/p>\n<ul>\n <li>manden f\u00e5r det, der stemmer med hans natur og l\u00e6ngsel,<\/li>\n <li>og kvinden f\u00e5r det, der stemmer med hendes natur og l\u00e6ngsel.<\/li>\n<\/ul>\n\n<p>\nParadis er derfor ikke en \u201cmaskulin klub\u201d, men et v\u00e6rdighedens hjem for enhver troende \u2013 mand eller kvinde.\n<\/p>\n\n<h2>4 \u2013 Paradisvin: nydelse uden rus og skade<\/h2>\n\n<p>\nNogle sp\u00f8rger: Hvis vin er forbudt i denne verden, fordi den sl\u00f8rer forstanden, hvorfor n\u00e6vnes den s\u00e5 i Paradis?\n<\/p>\n\n<p>\nKoranen skelner selv klart mellem jordisk vin og paradisvin:\n<\/p>\n<blockquote>\n\u201cDer cirkuleres blandt dem et b\u00e6ger fra et kildev\u00e6ld \u2013 \nhvid, en nydelse for de drikkende. \nDer er ingen skadelig virkning i den, og de bliver ikke berusede af den.\u201d (Sura al-\u1e62\u0101ff\u0101t, 45-47, parafrase)\n<\/blockquote>\n\n<p>\n<em>Gh\u016bl<\/em> betegner det, der skader forstanden eller kroppen. \n\u201cAt blive tappet\u201d (<em>yunzaf\u016bn<\/em>) vil sige, at forstanden tages fra \u00e9n.\n<\/p>\n\n<p>\nImam al-\u1e62\u0101diq (fred v\u00e6re med ham) siger:\n<\/p>\n<blockquote>\n\u201cParadisvin beruser ikke og fratager ikke forstanden; den er blot en nydelsesdrik.\u201d\n<\/blockquote>\n\n<p>\nI denne verden:\n<\/p>\n<ul>\n <li>\u00f8del\u00e6gger vin forstanden,<\/li>\n <li>f\u00f8rer til ulykker og kriminalitet,<\/li>\n <li>splitter familier og \u00f8del\u00e6gger helbredet.<\/li>\n<\/ul>\n<p>\nDerfor er den ubetinget forbudt.\n<\/p>\n\n<p>\nI Paradis derimod:\n<\/p>\n<ul>\n <li>findes ingen religi\u00f8s pr\u00f8velse,<\/li>\n <li>ingen sygdom,<\/li>\n <li>ingen skade,<\/li>\n <li>ingen \u00f8del\u00e6ggelse af forstanden.<\/li>\n<\/ul>\n\n<p>\n\u201cVin\u201d d\u00e9r er s\u00e5ledes navnet p\u00e5 en lys og ren drik, der kun har nydelse og ingen \u00f8del\u00e6ggende effekt \u2013 den ligner jordisk vin kun i navnet, for at mennesket kan forst\u00e5 billedet.\n<\/p>\n\n<h3>Et enkelt eksempel<\/h3>\n<p>\nHvis man siger til et barn: \u201cI Paradis findes der slik, som hverken \u00f8del\u00e6gger t\u00e6nderne eller g\u00f8r dig syg\u201d, vil det forst\u00e5 budskabet. \nP\u00e5 samme m\u00e5de kan man sige til den voksne: \u201cI Paradis findes en drik, som ikke sl\u00f8rer din forstand og ikke skader dig, men \u00f8ger gl\u00e6de og klarhed.\u201d\n<\/p>\n\n<h2>5 \u2013 Tilbedelsens niveauer: fra frygt og beg\u00e6r til k\u00e6rlighed<\/h2>\n\n<div class=\"box\">\n<p>Ahl al-Bayts skole skelner mellem tre kategorier af tilbedere:<\/p>\n<ul>\n <li><strong>Slavens tilbedelse:<\/strong> De tilbeder Gud udelukkende af frygt for helvedes straf.<\/li>\n <li><strong>K\u00f8bm\u00e6ndenes tilbedelse:<\/strong> De tilbeder Ham for at f\u00e5 Paradis og bel\u00f8nning.<\/li>\n <li><strong>De fries tilbedelse:<\/strong> De tilbeder Ham, fordi Han er v\u00e6rdig til tilbedelse \u2013 selv hvis der ingen Paradis eller Helvede var.<\/li>\n<\/ul>\n<\/div>\n\n<p>\nImam \u02bfAl\u012b tilskrives de ber\u00f8mte ord:\n<\/p>\n<blockquote>\n\u201cMin Gud, jeg har ikke tilbedt Dig af frygt for Din ild \neller af beg\u00e6r efter Dit Paradis, \nmen jeg fandt Dig v\u00e6rdig til tilbedelse, og derfor tilbad jeg Dig.\u201d\n<\/blockquote>\n\n<p>\nVi ser her, at omtalen af Paradis og Helvede, af \u1e25\u016br, floder, vin og honning, <strong>ikke<\/strong> er endem\u00e5let, men en p\u00e6dagogisk begyndelse:\n<\/p>\n<ul>\n <li>Den svage troende bev\u00e6ges af frygt og h\u00e5b,<\/li>\n <li>og kan med tiden vokse, s\u00e5 han eller hun tilbeder Gud ud fra k\u00e6rlighed og erkendelse.<\/li>\n<\/ul>\n\n<p>\nDen modne troende siger:\n\u201cGud, hvis Du sk\u00e6nker mig Paradis, er det af Din n\u00e5de; \nhvis Du redder mig fra ilden, er det af Din barmhjertighed; \nmen mit hjerte er f\u00f8rst og fremmest knyttet til Dit velbehag.\u201d\n<\/p>\n\n<h2>6 \u2013 Teologiske svar p\u00e5 de mest udbredte indvendinger<\/h2>\n\n<div class=\"qa\">\n <div class=\"qa-q\">Sp\u00f8rgsm\u00e5l 1: Er omtalen af \u1e25\u016br al-\u02bfayn ikke blot en ophidselse af den seksuelle drift?<\/div>\n <div class=\"qa-a\">\n Svar: \n L\u00e6ser man teksterne overfladisk, kan det virke s\u00e5dan, men beretningerne fra Ahl al-Bayt pr\u00e6ciserer, at relationerne i Paradis ikke er kropslig \u201cunderholdning\u201d som i denne verden, men manifestationer af sj\u00e6lens lykke og fuldkommenhed. \n Sproget er sanseligt, men virkeligheden er \u00e5ndelig \u2013 som imam Zayn al-\u02bf\u0100bid\u012bn forklarer, n\u00e5r han kobler nydelsen ved \u1e25\u016br sammen med <strong>sj\u00e6lens fuldkommenhed<\/strong> frem for tom forn\u00f8jelse.\n <\/div>\n<\/div>\n\n<div class=\"qa\">\n <div class=\"qa-q\">Sp\u00f8rgsm\u00e5l 2: Hvorfor synes fokus at ligge p\u00e5 m\u00e6nd, som om Paradis er skabt for dem alene?<\/div>\n <div class=\"qa-a\">\n Svar: \n Store dele af den koranske tale formuleres i en maskulin form, fordi det dav\u00e6rende arabiske samfund prim\u00e6rt var mandligt domineret i det offentlige rum. \n Men de generelle principper er klare: \n <strong>\u201cDen, der g\u00f8r det gode \u2013 mand eller kvinde \u2013 og er troende, ham vil Vi sk\u00e6nke et godt liv.\u201d<\/strong> \n Beretninger fra Ahl al-Bayt siger eksplicit: <strong>\u201cDe (kvinderne) har d\u00e9r, hvad de \u00f8nsker.\u201d<\/strong> \n Grundlaget er alts\u00e5 guddommelig retf\u00e6rdighed; nydelse og rang f\u00f8lger tro og gerninger, ikke k\u00f8n.\n <\/div>\n<\/div>\n\n<div class=\"qa\">\n <div class=\"qa-q\">Sp\u00f8rgsm\u00e5l 3: Er l\u00f8fterne om \u1e25\u016br og floder ikke en slags \u201chimmelsk bestikkelse\u201d for de troende?<\/div>\n <div class=\"qa-a\">\n Svar: \n I begyndelsen har mennesket brug for noget, der motiverer det \u2013 p\u00e5 samme m\u00e5de som et barn beh\u00f8ver en gave for at gl\u00e6de sig til l\u00e6ring. \n Det betyder ikke, at m\u00e5let er slikket; m\u00e5let er barnets udvikling. \n P\u00e5 tilsvarende vis er l\u00f8ftet om Paradis en p\u00e6dagogisk fase; dern\u00e6st kommer profeterne, imamerne og de gudsn\u00e6re, som opl\u00e6rer sj\u00e6lene til en h\u00f8jere form for tilbedelse, nemlig k\u00e6rlighedens og erkendelsens tilbedelse. \n Bel\u00f8nningen er derfor ikke bestikkelse, men barmhjertighed og en <strong>stige<\/strong>, hvorigennem Gud lader mennesker stige op til Sig.\n <\/div>\n<\/div>\n\n<div class=\"qa\">\n <div class=\"qa-q\">Sp\u00f8rgsm\u00e5l 4: Hvorfor beskriver Koranen ikke blot Paradis som \u201cGuds n\u00e6rhed\u201d og stopper d\u00e9r?<\/div>\n <div class=\"qa-a\">\n Svar: \n Hvis budskabet udelukkende blev formuleret s\u00e5dan, ville det f\u00f8rst og fremmest forst\u00e5s af mystikere, filosoffer og nogle f\u00e5 avancerede troende. Millioner af almindelige mennesker ville have sv\u00e6rt ved at oms\u00e6tte det til noget konkret. \n Koranen er en vejledning for hele menneskeheden. Den taler derfor:\n <ul>\n <li>til det enkle sind gennem velkendte ord (f\u00f8de, drikke, tryghed, \u00e6gtef\u00e6lle \u2026),<\/li>\n <li>til den mellemste forstand gennem koblingen mellem handling og bel\u00f8nning,<\/li>\n <li>og til de fremskredne sj\u00e6le gennem antydninger om n\u00e6rhed, velbehag og indre ro.<\/li>\n <\/ul>\n <\/div>\n<\/div>\n\n<h2>7 \u2013 Teologisk konklusion<\/h2>\n\n<div class=\"box\">\n<ul>\n <li>Paradisbeskrivelserne i Koranen (\u1e25\u016br, vin, floder osv.) er en <strong>tiln\u00e6rmende sprogbrug<\/strong> og udg\u00f8r ikke hele sandheden om den hinsidige virkelighed.<\/li>\n <li>Ahl al-Bayts skole betoner, at den egentlige nydelse er <strong>forstandens og sj\u00e6lens fuldkommenhed og n\u00e6rhed til Gud<\/strong>.<\/li>\n <li>\u1e24\u016br al-\u02bfayn er symboler p\u00e5 sj\u00e6lens lykke og fuldkommenhed \u2013 ikke et trivielt billede p\u00e5 erotisk nydelse.<\/li>\n <li>Paradisvin sl\u00f8rer ikke forstanden og forvolder ingen skade; den er en lysdrik, en nydelse uden destruktive f\u00f8lger.<\/li>\n <li>Den troende kvinde er ikke udelukket fra nydelse; hun har \u2013 ligesom manden \u2013 det, hun \u00f8nsker, i overensstemmelse med Guds retf\u00e6rdighed og barmhjertighed.<\/li>\n <li>Bel\u00f8nning og straf er en p\u00e6dagogisk fase; det h\u00f8jeste m\u00e5l er <strong>de fries tilbedelse<\/strong> \u2013 tilbedelse af Gud ud fra k\u00e6rlighed og fordi Han er v\u00e6rdig til at blive tilbedt.<\/li>\n<\/ul>\n<\/div>\n\n<div class=\"sources\">\n<h3>Kilder og litteratur<\/h3>\n<ul>\n<li>Al-Kulayn\u012b, <strong>al-K\u0101f\u012b<\/strong>, is\u00e6r b\u00f8gerne om tro og vantro samt \u201cal-Raw\u1e0da\u201d.<\/li>\n<li><strong>Nahj al-Bal\u0101gha<\/strong>, taler og visdomsord tillagt imam \u02bfAl\u012b (a.s.).<\/li>\n<li>Al-\u0100mid\u012b, <strong>Ghurar al-\u1e24ikam wa Durar al-Kal\u012bm<\/strong>.<\/li>\n<li>Ibn Shahr\u0101sh\u016bb, <strong>Man\u0101qib \u0100l Ab\u012b \u1e6c\u0101lib<\/strong>.<\/li>\n<li>H\u0101shim al-Ba\u1e25r\u0101n\u012b, <strong>al-Burh\u0101n f\u012b Tafs\u012br al-Qur\u02be\u0101n<\/strong>.<\/li>\n<li>Al-\u02bfAyy\u0101sh\u012b, <strong>Tafs\u012br al-\u02bfAyy\u0101sh\u012b<\/strong>.<\/li>\n<li>Al-Qumm\u012b, <strong>Tafs\u012br al-Qumm\u012b<\/strong>.<\/li>\n<li>Al-Majlis\u012b, <strong>Bi\u1e25\u0101r al-Anw\u0101r<\/strong>, bind om Paradis, Helvede, bel\u00f8nning og straf.<\/li>\n<li>\u02bfAll\u0101ma al-\u1e6cab\u0101\u1e6dab\u0101\u02be\u012b, <strong>al-M\u012bz\u0101n f\u012b Tafs\u012br al-Qur\u02be\u0101n<\/strong>, kommentarer til vers om den hinsidige nydelse.<\/li>\n<\/ul>\n<\/div>\n\n<\/div>\n<\/body>\n<\/html>\n\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"<p>Den sande natur af paradisets nydelse i Ahl al-Bayts teologi Den sande natur af paradisets nydelse i Ahl al-Bayts teologi I Guds, den N\u00e5diges, den Barmhjertiges navn Udarbejdet af: ingeni\u00f8r Mustafa Kamel Al-Shareef \u2013 Al-Mustafa Islamisk Netv\u00e6rk i Danmark Del artiklen p\u00e5 sociale medier: Facebook X (Twitter) WhatsApp Telegram Mange stiller sp\u00f8rgsm\u00e5let: Hvorfor beskriver den…<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":1390,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[28,41],"tags":[29,40],"class_list":["post-1389","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-danske-artikler","category-shiitiske-tro","tag-1anske-artikler","tag-islamisk-doktrin"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/almustafa.dk\/313\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/1389","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/almustafa.dk\/313\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/almustafa.dk\/313\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/almustafa.dk\/313\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/almustafa.dk\/313\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=1389"}],"version-history":[{"count":8,"href":"https:\/\/almustafa.dk\/313\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/1389\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":1404,"href":"https:\/\/almustafa.dk\/313\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/1389\/revisions\/1404"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/almustafa.dk\/313\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/media\/1390"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/almustafa.dk\/313\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=1389"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/almustafa.dk\/313\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=1389"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/almustafa.dk\/313\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=1389"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}

{"id":1389,"date":"2025-11-30T19:37:35","date_gmt":"2025-11-30T19:37:35","guid":{"rendered":"https:\/\/almustafa.dk\/313\/?p=1389"},"modified":"2025-12-01T03:21:20","modified_gmt":"2025-12-01T03:21:20","slug":"1389","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/almustafa.dk\/313\/index.php\/2025\/11\/30\/1389\/","title":{"rendered":"Den sande natur af paradisets nydelse i Ahl al-Bayts teologi"},"content":{"rendered":"\n\n\n\n\nDen sande natur af paradisets nydelse i Ahl al-Bayts teologi<\/title>\n\n<style>\n body {\n font-family: \"Georgia\", \"Times New Roman\", serif;\n background: #f5f7f8;\n color: #212121;\n margin: 0;\n padding: 0;\n line-height: 1.9;\n font-size: 20px;\n text-align: left;\n }\n\n .page {\n max-width: 950px;\n margin: 40px auto;\n background: #ffffff;\n padding: 30px 40px;\n border-radius: 14px;\n border: 1px solid #d0d7dd;\n box-shadow: 0px 3px 10px rgba(0,0,0,0.05);\n }\n\n h1 {\n text-align: center;\n color: #0a3d2e;\n font-size: 30px;\n margin-bottom: 0;\n }\n\n .bismillah {\n text-align: center;\n margin: 12px 0 10px 0;\n font-size: 22px;\n color: #388e3c;\n font-weight: bold;\n }\n\n .author {\n text-align: center;\n font-size: 16px;\n color: #555;\n margin-bottom: 25px;\n }\n\n h2 {\n color: #0d47a1;\n margin-top: 40px;\n border-left: 6px solid #0d47a1;\n padding-left: 12px;\n font-size: 24px;\n }\n\n h3 {\n color: #1565c0;\n margin-top: 25px;\n font-size: 22px;\n }\n\n .intro {\n background: #e8f3e8;\n padding: 18px;\n border-left: 5px solid #388e3c;\n border-radius: 12px;\n margin-bottom: 25px;\n }\n\n .box {\n background: #f9fcff;\n border-left: 5px solid #0d47a1;\n padding: 16px 20px;\n border-radius: 12px;\n margin: 18px 0;\n }\n\n blockquote {\n background: #f3f8ff;\n border-left: 4px solid #0277bd;\n margin: 14px 0;\n padding: 12px 16px;\n border-radius: 12px;\n font-size: 19px;\n color: #0d47a1;\n }\n\n .qa {\n background: #fffdf7;\n border-left: 5px solid #d4a017;\n padding: 16px;\n border-radius: 12px;\n margin: 20px 0;\n }\n\n .qa-q {\n font-weight: bold;\n color: #a05a00;\n margin-bottom: 6px;\n }\n\n .sources {\n background: #eef7ee;\n border-left: 5px solid #2e7d32;\n padding: 18px;\n border-radius: 12px;\n margin-top: 40px;\n }\n\n ul {\n padding-left: 30px;\n }\n\n .share-box {\n margin-top: 25px;\n margin-bottom: 15px;\n padding: 14px 16px;\n background: #f5fbff;\n border-radius: 12px;\n border-left: 4px solid #1565c0;\n }\n\n .share-title {\n font-size: 18px;\n margin-bottom: 10px;\n color: #0d47a1;\n font-weight: bold;\n }\n\n .share-links a {\n display: inline-block;\n margin: 4px 6px;\n padding: 6px 10px;\n border-radius: 20px;\n text-decoration: none;\n font-size: 15px;\n color: #fff;\n }\n\n .btn-fb { background: #1877f2; }\n .btn-x { background: #000000; }\n .btn-wa { background: #25d366; }\n .btn-tg { background: #0088cc; }\n\n @media (max-width: 768px) {\n body { font-size: 18px; }\n h1 { font-size: 26px; }\n h2 { font-size: 21px; }\n h3 { font-size: 19px; }\n .page { padding: 25px; }\n }\n<\/style>\n<\/head>\n\n<body>\n<div class=\"page\">\n\n<h1>Den sande natur af paradisets nydelse i Ahl al-Bayts teologi<\/h1>\n<div class=\"bismillah\">I Guds, den N\u00e5diges, den Barmhjertiges navn<\/div>\n<div class=\"author\">\nUdarbejdet af: <strong>ingeni\u00f8r Mustafa Kamel Al-Shareef<\/strong> \u2013 Al-Mustafa Islamisk Netv\u00e6rk i Danmark\n<\/div>\n\n<div class=\"share-box\">\n <div class=\"share-title\">Del artiklen p\u00e5 sociale medier:<\/div>\n <div class=\"share-links\">\n <a class=\"btn-fb\"\n href=\"https:\/\/www.facebook.com\/sharer\/sharer.php?u=https:\/almustafa.dk\/313\/index.php\/2025\/11\/30\/1389\/\"\n target=\"_blank\" rel=\"noopener noreferrer\">Facebook<\/a>\n <a class=\"btn-x\"\n href=\"https:\/\/twitter.com\/intent\/tweet?url=https:\/\/almustafa.dk\/313\/index.php\/2025\/11\/30\/1389\/&text=Den%20sande%20natur%20af%20paradisets%20nydelse%20i%20Ahl%20al-Bayts%20teologi\"\n target=\"_blank\" rel=\"noopener noreferrer\">X (Twitter)<\/a>\n <a class=\"btn-wa\"\n href=\"https:\/\/api.whatsapp.com\/send?text=Den%20sande%20natur%20af%20paradisets%20nydelse%20i%20Ahl%20al-Bayts%20teologi%20-%20https:\/\/almustafa.dk\/313\/index.php\/2025\/11\/30\/1389\/\"\n target=\"_blank\" rel=\"noopener noreferrer\">WhatsApp<\/a>\n <a class=\"btn-tg\"\n href=\"https:\/\/t.me\/share\/url?url=https:\/\/almustafa.dk\/313\/index.php\/2025\/11\/30\/1389\/&text=Den%20sande%20natur%20af%20paradisets%20nydelse%20i%20Ahl%20al-Bayts%20teologi\"\n target=\"_blank\" rel=\"noopener noreferrer\">Telegram<\/a>\n <\/div>\n<\/div>\n\n<div class=\"intro\">\n<p>\nMange stiller sp\u00f8rgsm\u00e5let: Hvorfor beskriver den oph\u00f8jede Gud Paradis med <em>\u1e25\u016br al-\u02bfayn<\/em>, floder, vin, honning og m\u00e6lk? \nEr denne tale kun rettet mod menneskets drifter? Hvad er visdommen bag, at der n\u00e6vnes vin i Paradis, n\u00e5r vin i denne verden er forbudt p\u00e5 grund af sin skadevirkning? \nOg er paradisisk nydelse forbeholdt m\u00e6nd, mens kvinder st\u00e5r udenfor?\n<\/p>\n<p>\nDenne artikel s\u00f8ger \u2013 i et sprog, der b\u00e5de er let tilg\u00e6ngeligt og teologisk dybt \u2013 at besvare disse sp\u00f8rgsm\u00e5l ud fra Ahl al-Bayts l\u00e6re med eksempler, der er lette at relatere til. Artiklen henvender sig til:\n<\/p>\n<ul>\n <li>den, der \u00f8nsker et enkelt svar, som giver hjertet ro,<\/li>\n <li>den, der elsker intellektuel og filosofisk refleksion,<\/li>\n <li>og den, der vil forst\u00e5, hvordan islam forener tekst, \u00e5nd og fornuft.<\/li>\n<\/ul>\n<\/div>\n\n<h2>1 \u2013 Den gyldne hovedregel hos Ahl al-Bayt: Gud taler til mennesker efter deres forstand<\/h2>\n\n<div class=\"box\">\n<p>Al-Kulayn\u012b overleverer fra imam al-\u1e62\u0101diq (fred v\u00e6re med ham):<\/p>\n<blockquote>\u201cGud talte kun til sine tjenere i overensstemmelse med, hvad deres forstand kunne rumme.\u201d<\/blockquote>\n<p>\nDenne s\u00e6tning sammenfatter en hel metode til at forst\u00e5 Koranen. \nMennesket lever i en materiel verden; det m\u00e6rker varme og kulde, sult og m\u00e6thed, tr\u00e6thed og hvile. \nHvis Gud fra begyndelsen kun talte til mennesket om <strong>lysmanifestationer<\/strong>, <strong>ontologiske grader<\/strong> og <strong>sj\u00e6lelige visioner<\/strong> i rent abstrakte termer, ville de fleste slet ikke forst\u00e5 \u2013 og m\u00e5ske slet ikke f\u00f8le sig draget.\n<\/p>\n<p>\nAf Guds barmhjertighed taler Han derfor til mennesket med billeder, det kender:\n<\/p>\n<ul>\n <li>den fattige, der l\u00e6nges efter et trygt hjem,<\/li>\n <li>den t\u00f8rstige, der forestiller sig rindende, k\u00f8ligt vand,<\/li>\n <li>den sultne, der dr\u00f8mmer om rigelig f\u00f8de uden oph\u00f8r,<\/li>\n <li>den f\u00f8lelsesm\u00e6ssigt ensomme, der h\u00e5ber p\u00e5 en k\u00e6rlig \u00e6gtef\u00e6lle.<\/li>\n<\/ul>\n<p>\nTil dem siger Gud: I Paradis finder I <strong>alt dette<\/strong> \u2013 men ikke p\u00e5 den mangelfulde m\u00e5de, I kender fra denne verden, men i fuldkommen form uden nogen brist. \nDe sanselige beskrivelser er derfor en <strong>spr\u00e5klig bro<\/strong>, der leder sindet mod en h\u00f8jere virkelighed, som ikke let kan omfavnes af begreber.\n<\/p>\n<\/div>\n\n<h2>2 \u2013 Paradisisk nydelse: ikke dyrisk lyst, men eksistentielt fuldkommenhed<\/h2>\n\n<p>\nImam \u02bfAl\u012b (fred v\u00e6re med ham) giver en afg\u00f8rende definition af bel\u00f8nningen:\n<\/p>\n<blockquote>\n\u201cGuds bel\u00f8nning i Paradis er ikke mave- og k\u00f8nslyst, \nmen tjeneren oph\u00f8jes i Paradis i forhold til sin forstands niveau.\u201d\n<\/blockquote>\n\n<p>\nDenne formulering retter sig mod forestillingen om Paradis som en \u201cstor restaurant\u201d eller et \u201csted for ren kropslig nydelse\u201d. \nImamen forbinder derimod:\n<\/p>\n<ul>\n <li><strong>den forstand<\/strong>, mennesket udvikler i denne verden,<\/li>\n <li>med <strong>den grad<\/strong>, det opn\u00e5r i Paradis.<\/li>\n<\/ul>\n<p>\nDen, der bruger sin fornuft og sit hjerte til at erkende Gud, tjene mennesker og rense sj\u00e6len, vil f\u00e5 en st\u00f8rre andel af lys, indsigt og n\u00e6rhed hos Gud.\n<\/p>\n\n<h3>Et enkelt eksempel<\/h3>\n<p>\nForestil dig et lille barn, som man siger til: \u201cDer findes et universitet med forskning, opfindelser, kemi og fysik.\u201d \nBarnet vil svare: \u201cJeg forst\u00e5r ikke.\u201d Men hvis man giver det et stykke leget\u00f8j, bliver det glad. \nDen voksne gl\u00e6der sig over viden; barnet gl\u00e6der sig over leget\u00f8jet.\n<\/p>\n<p>\nI Paradis findes:\n<\/p>\n<ul>\n <li>en nydelse, som de fleste mennesker umiddelbart forst\u00e5r (mad, drikke, \u00e6gteskab \u2026),<\/li>\n <li>og en langt h\u00f8jere nydelse for erkendelsens folk (n\u00e6rhed, velbehag, lys, guddommelig \u00e5benhed).<\/li>\n<\/ul>\n<p>\nDet, Gud har beredt, er s\u00e5ledes langt st\u00f8rre end det, der kan indfanges i \u00e9t enkelt sanseligt billede.\n<\/p>\n\n<h2>3 \u2013 \u1e24\u016br al-\u02bfayn i Ahl al-Bayts t\u00e6nkning: fra billede til betydning<\/h2>\n\n<div class=\"box\">\n<p>Ibn Shahr\u0101sh\u016bb beretter fra imam Zayn al-\u02bf\u0100bid\u012bn (fred v\u00e6re med ham), at han beskrev Paradisfolk s\u00e5dan:<\/p>\n<blockquote>\n\u201cParadismenneskene nyder ikke kvinderne som tom underholdning, \nmen fordi de er blevet begunstiget med sj\u00e6lens fuldkommenhed.\u201d\n<\/blockquote>\n<p>\nDenne beretning s\u00e6tter en klar gr\u00e6nse for misforst\u00e5elsen: \nForm\u00e5let med Paradis er ikke seksuel leg \u2013 Gud forbyde det. Det, der fremtr\u00e6der i form af <em>\u1e25\u016br<\/em>, er snarere et <strong>udtryk for sj\u00e6lens lykke og fuldst\u00e6ndige indre ro<\/strong>.\n<\/p>\n<\/div>\n\n<h3>Er \u1e25\u016br v\u00e6sener af samme art som jordiske kvinder?<\/h3>\n<p>\nBeretninger fra Ahl al-Bayt peger p\u00e5, at \u1e25\u016br er lysv\u00e6sener, som viser sig i en skikkelse, Paradisfolk kan genkende, men deres virkelighed er ikke k\u00f8d og blod af denne verden; den er <strong>lys og \u00e6re<\/strong>.\n<\/p>\n\n<h3>Hvad er den troende kvindes andel? Er nydelsen kun for m\u00e6nd?<\/h3>\n<p>\nImam al-\u1e62\u0101diq blev spurgt om kvindernes andel i Paradis og svarede:\n<\/p>\n<blockquote>\n\u201cDe (kvinderne) f\u00e5r d\u00e9r, hvad de \u00f8nsker.\u201d\n<\/blockquote>\n<p>\nDette harmonerer med Koranens udsagn: \n<strong>\u201cDe har d\u00e9r alt, hvad de \u00f8nsker.\u201d<\/strong> \nDer er alts\u00e5 ingen forskel i selve princippet om nydelse mellem mand og kvinde, men:\n<\/p>\n<ul>\n <li>manden f\u00e5r det, der stemmer med hans natur og l\u00e6ngsel,<\/li>\n <li>og kvinden f\u00e5r det, der stemmer med hendes natur og l\u00e6ngsel.<\/li>\n<\/ul>\n\n<p>\nParadis er derfor ikke en \u201cmaskulin klub\u201d, men et v\u00e6rdighedens hjem for enhver troende \u2013 mand eller kvinde.\n<\/p>\n\n<h2>4 \u2013 Paradisvin: nydelse uden rus og skade<\/h2>\n\n<p>\nNogle sp\u00f8rger: Hvis vin er forbudt i denne verden, fordi den sl\u00f8rer forstanden, hvorfor n\u00e6vnes den s\u00e5 i Paradis?\n<\/p>\n\n<p>\nKoranen skelner selv klart mellem jordisk vin og paradisvin:\n<\/p>\n<blockquote>\n\u201cDer cirkuleres blandt dem et b\u00e6ger fra et kildev\u00e6ld \u2013 \nhvid, en nydelse for de drikkende. \nDer er ingen skadelig virkning i den, og de bliver ikke berusede af den.\u201d (Sura al-\u1e62\u0101ff\u0101t, 45-47, parafrase)\n<\/blockquote>\n\n<p>\n<em>Gh\u016bl<\/em> betegner det, der skader forstanden eller kroppen. \n\u201cAt blive tappet\u201d (<em>yunzaf\u016bn<\/em>) vil sige, at forstanden tages fra \u00e9n.\n<\/p>\n\n<p>\nImam al-\u1e62\u0101diq (fred v\u00e6re med ham) siger:\n<\/p>\n<blockquote>\n\u201cParadisvin beruser ikke og fratager ikke forstanden; den er blot en nydelsesdrik.\u201d\n<\/blockquote>\n\n<p>\nI denne verden:\n<\/p>\n<ul>\n <li>\u00f8del\u00e6gger vin forstanden,<\/li>\n <li>f\u00f8rer til ulykker og kriminalitet,<\/li>\n <li>splitter familier og \u00f8del\u00e6gger helbredet.<\/li>\n<\/ul>\n<p>\nDerfor er den ubetinget forbudt.\n<\/p>\n\n<p>\nI Paradis derimod:\n<\/p>\n<ul>\n <li>findes ingen religi\u00f8s pr\u00f8velse,<\/li>\n <li>ingen sygdom,<\/li>\n <li>ingen skade,<\/li>\n <li>ingen \u00f8del\u00e6ggelse af forstanden.<\/li>\n<\/ul>\n\n<p>\n\u201cVin\u201d d\u00e9r er s\u00e5ledes navnet p\u00e5 en lys og ren drik, der kun har nydelse og ingen \u00f8del\u00e6ggende effekt \u2013 den ligner jordisk vin kun i navnet, for at mennesket kan forst\u00e5 billedet.\n<\/p>\n\n<h3>Et enkelt eksempel<\/h3>\n<p>\nHvis man siger til et barn: \u201cI Paradis findes der slik, som hverken \u00f8del\u00e6gger t\u00e6nderne eller g\u00f8r dig syg\u201d, vil det forst\u00e5 budskabet. \nP\u00e5 samme m\u00e5de kan man sige til den voksne: \u201cI Paradis findes en drik, som ikke sl\u00f8rer din forstand og ikke skader dig, men \u00f8ger gl\u00e6de og klarhed.\u201d\n<\/p>\n\n<h2>5 \u2013 Tilbedelsens niveauer: fra frygt og beg\u00e6r til k\u00e6rlighed<\/h2>\n\n<div class=\"box\">\n<p>Ahl al-Bayts skole skelner mellem tre kategorier af tilbedere:<\/p>\n<ul>\n <li><strong>Slavens tilbedelse:<\/strong> De tilbeder Gud udelukkende af frygt for helvedes straf.<\/li>\n <li><strong>K\u00f8bm\u00e6ndenes tilbedelse:<\/strong> De tilbeder Ham for at f\u00e5 Paradis og bel\u00f8nning.<\/li>\n <li><strong>De fries tilbedelse:<\/strong> De tilbeder Ham, fordi Han er v\u00e6rdig til tilbedelse \u2013 selv hvis der ingen Paradis eller Helvede var.<\/li>\n<\/ul>\n<\/div>\n\n<p>\nImam \u02bfAl\u012b tilskrives de ber\u00f8mte ord:\n<\/p>\n<blockquote>\n\u201cMin Gud, jeg har ikke tilbedt Dig af frygt for Din ild \neller af beg\u00e6r efter Dit Paradis, \nmen jeg fandt Dig v\u00e6rdig til tilbedelse, og derfor tilbad jeg Dig.\u201d\n<\/blockquote>\n\n<p>\nVi ser her, at omtalen af Paradis og Helvede, af \u1e25\u016br, floder, vin og honning, <strong>ikke<\/strong> er endem\u00e5let, men en p\u00e6dagogisk begyndelse:\n<\/p>\n<ul>\n <li>Den svage troende bev\u00e6ges af frygt og h\u00e5b,<\/li>\n <li>og kan med tiden vokse, s\u00e5 han eller hun tilbeder Gud ud fra k\u00e6rlighed og erkendelse.<\/li>\n<\/ul>\n\n<p>\nDen modne troende siger:\n\u201cGud, hvis Du sk\u00e6nker mig Paradis, er det af Din n\u00e5de; \nhvis Du redder mig fra ilden, er det af Din barmhjertighed; \nmen mit hjerte er f\u00f8rst og fremmest knyttet til Dit velbehag.\u201d\n<\/p>\n\n<h2>6 \u2013 Teologiske svar p\u00e5 de mest udbredte indvendinger<\/h2>\n\n<div class=\"qa\">\n <div class=\"qa-q\">Sp\u00f8rgsm\u00e5l 1: Er omtalen af \u1e25\u016br al-\u02bfayn ikke blot en ophidselse af den seksuelle drift?<\/div>\n <div class=\"qa-a\">\n Svar: \n L\u00e6ser man teksterne overfladisk, kan det virke s\u00e5dan, men beretningerne fra Ahl al-Bayt pr\u00e6ciserer, at relationerne i Paradis ikke er kropslig \u201cunderholdning\u201d som i denne verden, men manifestationer af sj\u00e6lens lykke og fuldkommenhed. \n Sproget er sanseligt, men virkeligheden er \u00e5ndelig \u2013 som imam Zayn al-\u02bf\u0100bid\u012bn forklarer, n\u00e5r han kobler nydelsen ved \u1e25\u016br sammen med <strong>sj\u00e6lens fuldkommenhed<\/strong> frem for tom forn\u00f8jelse.\n <\/div>\n<\/div>\n\n<div class=\"qa\">\n <div class=\"qa-q\">Sp\u00f8rgsm\u00e5l 2: Hvorfor synes fokus at ligge p\u00e5 m\u00e6nd, som om Paradis er skabt for dem alene?<\/div>\n <div class=\"qa-a\">\n Svar: \n Store dele af den koranske tale formuleres i en maskulin form, fordi det dav\u00e6rende arabiske samfund prim\u00e6rt var mandligt domineret i det offentlige rum. \n Men de generelle principper er klare: \n <strong>\u201cDen, der g\u00f8r det gode \u2013 mand eller kvinde \u2013 og er troende, ham vil Vi sk\u00e6nke et godt liv.\u201d<\/strong> \n Beretninger fra Ahl al-Bayt siger eksplicit: <strong>\u201cDe (kvinderne) har d\u00e9r, hvad de \u00f8nsker.\u201d<\/strong> \n Grundlaget er alts\u00e5 guddommelig retf\u00e6rdighed; nydelse og rang f\u00f8lger tro og gerninger, ikke k\u00f8n.\n <\/div>\n<\/div>\n\n<div class=\"qa\">\n <div class=\"qa-q\">Sp\u00f8rgsm\u00e5l 3: Er l\u00f8fterne om \u1e25\u016br og floder ikke en slags \u201chimmelsk bestikkelse\u201d for de troende?<\/div>\n <div class=\"qa-a\">\n Svar: \n I begyndelsen har mennesket brug for noget, der motiverer det \u2013 p\u00e5 samme m\u00e5de som et barn beh\u00f8ver en gave for at gl\u00e6de sig til l\u00e6ring. \n Det betyder ikke, at m\u00e5let er slikket; m\u00e5let er barnets udvikling. \n P\u00e5 tilsvarende vis er l\u00f8ftet om Paradis en p\u00e6dagogisk fase; dern\u00e6st kommer profeterne, imamerne og de gudsn\u00e6re, som opl\u00e6rer sj\u00e6lene til en h\u00f8jere form for tilbedelse, nemlig k\u00e6rlighedens og erkendelsens tilbedelse. \n Bel\u00f8nningen er derfor ikke bestikkelse, men barmhjertighed og en <strong>stige<\/strong>, hvorigennem Gud lader mennesker stige op til Sig.\n <\/div>\n<\/div>\n\n<div class=\"qa\">\n <div class=\"qa-q\">Sp\u00f8rgsm\u00e5l 4: Hvorfor beskriver Koranen ikke blot Paradis som \u201cGuds n\u00e6rhed\u201d og stopper d\u00e9r?<\/div>\n <div class=\"qa-a\">\n Svar: \n Hvis budskabet udelukkende blev formuleret s\u00e5dan, ville det f\u00f8rst og fremmest forst\u00e5s af mystikere, filosoffer og nogle f\u00e5 avancerede troende. Millioner af almindelige mennesker ville have sv\u00e6rt ved at oms\u00e6tte det til noget konkret. \n Koranen er en vejledning for hele menneskeheden. Den taler derfor:\n <ul>\n <li>til det enkle sind gennem velkendte ord (f\u00f8de, drikke, tryghed, \u00e6gtef\u00e6lle \u2026),<\/li>\n <li>til den mellemste forstand gennem koblingen mellem handling og bel\u00f8nning,<\/li>\n <li>og til de fremskredne sj\u00e6le gennem antydninger om n\u00e6rhed, velbehag og indre ro.<\/li>\n <\/ul>\n <\/div>\n<\/div>\n\n<h2>7 \u2013 Teologisk konklusion<\/h2>\n\n<div class=\"box\">\n<ul>\n <li>Paradisbeskrivelserne i Koranen (\u1e25\u016br, vin, floder osv.) er en <strong>tiln\u00e6rmende sprogbrug<\/strong> og udg\u00f8r ikke hele sandheden om den hinsidige virkelighed.<\/li>\n <li>Ahl al-Bayts skole betoner, at den egentlige nydelse er <strong>forstandens og sj\u00e6lens fuldkommenhed og n\u00e6rhed til Gud<\/strong>.<\/li>\n <li>\u1e24\u016br al-\u02bfayn er symboler p\u00e5 sj\u00e6lens lykke og fuldkommenhed \u2013 ikke et trivielt billede p\u00e5 erotisk nydelse.<\/li>\n <li>Paradisvin sl\u00f8rer ikke forstanden og forvolder ingen skade; den er en lysdrik, en nydelse uden destruktive f\u00f8lger.<\/li>\n <li>Den troende kvinde er ikke udelukket fra nydelse; hun har \u2013 ligesom manden \u2013 det, hun \u00f8nsker, i overensstemmelse med Guds retf\u00e6rdighed og barmhjertighed.<\/li>\n <li>Bel\u00f8nning og straf er en p\u00e6dagogisk fase; det h\u00f8jeste m\u00e5l er <strong>de fries tilbedelse<\/strong> \u2013 tilbedelse af Gud ud fra k\u00e6rlighed og fordi Han er v\u00e6rdig til at blive tilbedt.<\/li>\n<\/ul>\n<\/div>\n\n<div class=\"sources\">\n<h3>Kilder og litteratur<\/h3>\n<ul>\n<li>Al-Kulayn\u012b, <strong>al-K\u0101f\u012b<\/strong>, is\u00e6r b\u00f8gerne om tro og vantro samt \u201cal-Raw\u1e0da\u201d.<\/li>\n<li><strong>Nahj al-Bal\u0101gha<\/strong>, taler og visdomsord tillagt imam \u02bfAl\u012b (a.s.).<\/li>\n<li>Al-\u0100mid\u012b, <strong>Ghurar al-\u1e24ikam wa Durar al-Kal\u012bm<\/strong>.<\/li>\n<li>Ibn Shahr\u0101sh\u016bb, <strong>Man\u0101qib \u0100l Ab\u012b \u1e6c\u0101lib<\/strong>.<\/li>\n<li>H\u0101shim al-Ba\u1e25r\u0101n\u012b, <strong>al-Burh\u0101n f\u012b Tafs\u012br al-Qur\u02be\u0101n<\/strong>.<\/li>\n<li>Al-\u02bfAyy\u0101sh\u012b, <strong>Tafs\u012br al-\u02bfAyy\u0101sh\u012b<\/strong>.<\/li>\n<li>Al-Qumm\u012b, <strong>Tafs\u012br al-Qumm\u012b<\/strong>.<\/li>\n<li>Al-Majlis\u012b, <strong>Bi\u1e25\u0101r al-Anw\u0101r<\/strong>, bind om Paradis, Helvede, bel\u00f8nning og straf.<\/li>\n<li>\u02bfAll\u0101ma al-\u1e6cab\u0101\u1e6dab\u0101\u02be\u012b, <strong>al-M\u012bz\u0101n f\u012b Tafs\u012br al-Qur\u02be\u0101n<\/strong>, kommentarer til vers om den hinsidige nydelse.<\/li>\n<\/ul>\n<\/div>\n\n<\/div>\n<\/body>\n<\/html>\n\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"<p>Den sande natur af paradisets nydelse i Ahl al-Bayts teologi Den sande natur af paradisets nydelse i Ahl al-Bayts teologi I Guds, den N\u00e5diges, den Barmhjertiges navn Udarbejdet af: ingeni\u00f8r Mustafa Kamel Al-Shareef \u2013 Al-Mustafa Islamisk Netv\u00e6rk i Danmark Del artiklen p\u00e5 sociale medier: Facebook X (Twitter) WhatsApp Telegram Mange stiller sp\u00f8rgsm\u00e5let: Hvorfor beskriver den…<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":1390,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[28,41],"tags":[29,40],"class_list":["post-1389","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-danske-artikler","category-shiitiske-tro","tag-1anske-artikler","tag-islamisk-doktrin"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/almustafa.dk\/313\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/1389","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/almustafa.dk\/313\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/almustafa.dk\/313\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/almustafa.dk\/313\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/almustafa.dk\/313\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=1389"}],"version-history":[{"count":8,"href":"https:\/\/almustafa.dk\/313\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/1389\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":1404,"href":"https:\/\/almustafa.dk\/313\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/1389\/revisions\/1404"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/almustafa.dk\/313\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/media\/1390"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/almustafa.dk\/313\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=1389"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/almustafa.dk\/313\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=1389"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/almustafa.dk\/313\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=1389"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}