Midt i \u00f8rkenens br\u00e6ndende hede, hvor solen kastede sine flammer ned over den gl\u00f8dende jord, stod Imam Hussein \u2013 alene. Hans familie og tilh\u00e6ngere var faldet \u00e9n efter \u00e9n, og nu var kun \u00e9t barn tilbage: hans sp\u00e6de s\u00f8n, Abdullah al-Radhi \u2013 et sp\u00e6dbarn, der hverken bar sv\u00e6rd eller forstod krig, kun gr\u00e6d af t\u00f8rst.<\/p>\n\n\n\n
Han l\u00f8ftede sit barn i armene og gik hen mod fjendernes lejr. Med en stemme, fyldt af smerte og h\u00e5b, kaldte han:<\/p>\n\n\n\n
“O folk! Hvis I ikke har barmhjertighed med mig, s\u00e5 hav i det mindste barmhjertighed med dette barn! Ser I ikke, hvordan han vrider sig af t\u00f8rst?<\/strong>“<\/p>\n\n\n\n Men deres hjerter var h\u00e5rdere end sten. I stedet for vand, fik de en ordre fra deres kommandant:<\/p>\n\n\n\n “G\u00f8r ende p\u00e5 diskussionen<\/strong>.”<\/p>\n\n\n\n Da tog Harmala ibn Kahil \u2013 en bueskytte \u2013 sin pil. Den var trehovedet, skabt til jagt, ikke til sp\u00e6db\u00f8rn. Han sp\u00e6ndte buen, sigtede mod barnets hals… og lod pilen flyve.<\/p>\n\n\n\n Pilen fl\u00f8j som en skygge af d\u00f8d \u2013 og gennemborede barnets strube fra den ene puls\u00e5re til den anden. Blodet fl\u00f8d stille og varmt ned i faderens h\u00e6nder.<\/p>\n\n\n\n Hussein s\u00e5 p\u00e5 det lille liv, som netop var slukket i hans arme. Han l\u00f8ftede blikket mod himlen og sagde:<\/p>\n\n\n\n “O Gud! Hvis dette g\u00f8r Dig tilfreds, s\u00e5 tag endnu mere, indtil Du er fuldt tilfreds<\/strong>.”<\/p>\n\n\n\n Han gik tilbage mod teltene, men t\u00f8vede. Hvordan skulle han vise barnet til moderen? Hvordan skulle han fort\u00e6lle, at ogs\u00e5 hendes sidste h\u00e5b var taget? <\/p>\n\n\n\n Han gik bag teltene, fandt et sted, og med sin tr\u00e6tte sv\u00e6rdgrav, gravede han en lille grav. Han kyssede sin s\u00f8n \u00e9n sidste gang, lagde ham forsigtigt ned og d\u00e6kkede ham med sand og t\u00e5rer.<\/p>\n\n\n\n Denne scene er ikke blot en historisk episode \u2013 den er et evigt skrig mod uretf\u00e6rdighed.<\/p>\n\n\n\n “Hvad havde et sp\u00e6dbarn gjort for at fortjene dette?”<\/strong><\/p>\n\n\n\n Scenen med Abdullah al-Radhi vil altid st\u00e5 som symbol p\u00e5 tyranniets grusomhed \u2013 og Hussains uendelige opofrelse for sandhed og menneskelighed.<\/strong><\/p>\n\n\n\n